Terminologi for riste

Snojernsriste produceres ligeledes ved højt pres og høj strømføring. Her presses tværribbene ned i bæreribbene. Denne procedure sikrer svejsninger ved alle samlinger af snojernsristen, mellem tværribbe og bæreribbe. Heraf skabes en stor styrke, robusthed og lastkapacitet.

Efterfølgende svejses kantjernet vinkelret mod bæreribbene og danner helheden om risten.

Flexi Snojernsriste produceres i varmgalvaniseret stål.

Fiberriste består primært af 2 ting: Resin og glasfibre. Glasfibrene ligger som lag i et gitter i begge retninger. Denne kombination giver styrke og stivhed, men er også væsentligt lettere end stålriste. Ydermere er denne ristetype kemikalieresistent overfor det meste, og er godt beskyttet mod sol, vind og vejr.

Den gode korrosionsbestandighed er med til, at offshore industrien anvender flere og flere fiberriste. Riste kan tildannes på sitet, idet fiberristen ikke har en tværretning, men derimod bæreretning i begge retninger. Fiberriste er desuden ikke-elektrisk ledende.

Internationalt omtales fiberristen som GRP eller FRP.

Optræksristen er startet som en stålplade, som perforeres i en stanser, hvorefter den bukkes om til ønsket plankemål, hvad end det skal bruges til platforme, maskinanlæg, mezzaniner, trin mv.

Flexi Optræksriste produceres i varmgalvaniseret stål, rustfri stål og syrefast rustfri stål.

Den lodrette bærerib udgør den bærende konstruktion i risten. Heri er der udstanset udsvik, alt efter hvilken tværrib-størrelse som skal i.

Bæreribben er illustreret med blå på billedet.

Tværribben er ligeledes lodret fladstål, når det omhandler presriste. Tværribben på snojernsriste er, som navnet lyder: snoet jern.

Tværribbens primære egenskab er at holde bæreribbene stabile og derved opretholde ristens styrke.

 

Tværribben er illustreret med blå på billedet.

Det tredje element i stålristens dannelse er kantjernet. Kantjern står ligeledes lodret og svejses på kanterne for styrke og korrekt afslutning.

Kantjernet er illustreret med blå på billedet.

En rist er som udgangspunkt skridsikker iht. R-klassen. Men hvad skal det i realiteten holde til?

I stålristens bærerib kan det hjælpe, at man stanser ud i den for at serratere bæreribbenes overflade. I nogle tilfælde kan tværribbene gennemgå samme procedure.

Formen, som fiberristene støbes i, danner en konkav overflade, som giver den højeste skridsikkerhedsklasse R13 som standard. En besandet udgave er ligeledes mulig.

Størrelsen på maskerne i risten angives ved, at bæreribbens c/c-mål skrives først og tværribbens c/c-mål efterfølgende.

Masken er illustreret med blå på billedet.

En vigtig del af risten er: Hvordan skal risten vende?

Bæreretningen angiver, hvilken vej bæreribbene går. Det er vigtigt, at bæreribbene går fra understøtning til understøtning, idet forkert bæreretning kan have fatale konsekvenser.

Første angivne mål på risten er altid bæreretningen.

Ristehøjden bestemmes af bæreribben og/eller kantjernet.

En sparkekant er typisk 100 mm over selve ristehøjden. Har du en rist på 30 mm i højden, hedder sparkepladen derfor typisk 130 mm.

En sparkekant er en simpel, men vigtig sikkerhedsbarriere, der mindsker risikoen for faldende genstande og arbejdsulykker på platforme, stilladser og gangbroer.

En nedadvendt sparkekant vender nedad og løfter bæreribbene, så kantstålet fungerer som understøtning/bæring. Den kræves som minimum langs begge tværretninger, men gerne på alle sider for den bedst mulige løsning.

Hvis risten skal i f.eks. en ramme, er hulmålet fra kant til kant, hvor ristens fulde størrelse ilægges.

Dette gør sig gældende for f.eks. lyskasseriste.

Der kan foretages udskæring stort set, som fantasien tillader, hvad enten det er lige snit eller cirkulære snit. Når udskæringer foretages, produceres risten, så den passer med yderkontur på mål.

Herefter tildannes risten til ønsket slutprodukt.